Forretningsbetingelser
Her finder du Medie Forvaltnings salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med køb af digitale ydelser og abonnementsaftaler. Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem.
Forretningsbetingelser
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Vedrørende salg af digitale produkter fra byens kiosk ApS (herefter kaldet “Medie Forvaltning”)
1. Omfanget af betingelserne:
Omfanget af nedenstående betingelser finder anvendelse mellem b&a Group (herefter kaldet “Medie Forvaltning”) og dennes kunde, som aftager en service fra Medie Forvaltning (herefter kaldet ”Kunden”). Medie Forvaltning og Kunden benævnes hver for sig en ”Part” og samlet ”Parter” eller ”Parterne”.
Særlige betingelser, som tildeler Kunden rettigheder og forpligtelser udover hvad der fremgår af nærværende betingelser, skal fremgå af et særskilt dokument (ordrebekræftelsen).
Overskrifterne i nærværende betingelser er påført for overskueligheden og har ingen retlig relevans i forhold til fortolkning af bestemmelserne.
2. Underretning om bestemmelserne:
Medie Forvaltning fremsender i forbindelse med Kundens første bestilling af en digital ydelse, et eksemplar af nærværende betingelser sammen med ordrebekræftelsen til Kunden.
3. Medie Forvaltnings ydelser/Kundens forpligtelser:
Medie Forvaltning leverer nærmere aftalt digital markedsføring til Kunden.
Ydelsen leveres i overensstemmelse med Kundens oplysninger og angivne behov for Ydelsen funktions. Ydelsen leveres således, at den opfylder lovgivningens regler vedrørende salg & marketing i Danmark.
Kunden har mulighed for, at indsende materiale til brug, for udførelsen af deres digitale ydelse.
Skulle Kunden have foretaget ændringer på de digitale ydelser, leveret af Medie Forvaltning, har Medie Forvaltning ingen forpligtelser overfor Kunden i den forbindelse.
Medie Forvaltning er berettiget til betaling for kørsel efter statens takster i Kundens interesse.
4. Bestilling af ydelser samt indgåelse af aftaler:
En aftale (herefter kaldet ”Aftalen”) om levering af en digital ydelse anses for indgået 2 dage efter, at Medie Forvaltning har udstedt ordrebekræftelse til Kunden.
Aftalegrundlaget udgøres af nærværende salgs- og leveringsbetingelser samt ordrebekræftelsen, som angiver ydelse, varighed, startdato, pris m.m.
5. Priser:
Medie Forvaltnings priser afhænger af den enkelte Ydelse.
Medie Forvaltnings ydelser er abonnements-løsninger.
5.1 Abonnement:
Medie Forvaltning fakturerer abonnement på sine ydelser forud for et år ad gangen. Abonnementet fornyes ikke automatisk.
Aftaler løber i den periode, som er defineret i den enkelte ordre. Herefter forhandles aftalen med en ny periode af samme varighed som den foregående periode på ny.
5.2 Generelle oplysninger om abonnementsvilkår:
Medie Forvaltning fakturerer generelt alle service- og abonnementsaftaler forud for driftsperioden. Abonnementet fornyes ikke automatisk for en ny periode af mindst 12 måneder, medmindre Medie Forvaltning og Kunden har indgået en anden aftale.
Forudbetalt abonnement refunderes ikke ved opsigelse før faktureringsperiodens udløb.
6. Betalingsbetingelser:
Kunden skal foretage betaling i overensstemmelse med nærværende vilkår.
6.1 Fakturering:
Medie Forvaltning udsteder faktura, så snart bestilling af en ydelse er leveret. Det sker elektronisk via e-mail. Kunden er til enhver tid forpligtet til at holde Medie Forvaltning underrettet om en eller flere gyldige mailadresser, hvortil fakturaopkrævning kan sendes.
Medie Forvaltnings ydelse er udført, når fakturaen er udstedt, medmindre andet er aftalt.
Medie Forvaltning forbeholder sig retten til at stoppe driften af ydelsen, såfremt opkrævet abonnement m.v. ikke betales rettidigt.
6.2 Betalingsbetingelser:
Alle priser er ekskl. moms.
Medie Forvaltnings betalingsbetingelser er netto 8 dage, medmindre andet er aftalt.
Forudbetalt abonnement refunderes ikke ved opsigelse før faktureringsperiodens udløb, og opsigelse fritager ikke Kunden for betalinger, som på opsigelsesdagen er betalingspligtige.
6.3 Rykkerskrivelse:
Betaler Kunden ikke forfaldne beløb på forfaldsdagen, påløber der (uden varsel herom) 2 % renter pr. påbegyndt måned fra dagen efter forfaldsdagen i henhold til lov om renter ved for sen indbetaling.
Manglende rettidig betaling medfører herudover fremsendelse af rykkerskrivelser samt lukningsvarsel for de pågældende services. For hver rykkerskrivelse, dog maksimalt 2 stk., pålægges et rykkergebyr på kr. 100,00. Betalingsfristen på rykkerskrivelser er 10 dage.
Der pålægges ligeledes kompensationsgebyr på 310,- ved forsinket betaling.
6.4 Manglende betaling:
Efter manglende betaling af rykker 2 betragtes aftalen som fuldt ud misligholdt, og adgang til de pågældende ydelser blokeres/lukkes. Blokeringen fritager ikke Kunden for betalinger, som er betalingspligtige. Allerede indgåede e-mails på berørte e-mailkonti opbevares iht. gældende lovgivning. Betalingen overdrages herefter uden yderligere varsel til inkasso.
7. Ansvar og ansvarsfraskrivelse:
Medie Forvaltning fralægger sig ethvert ansvar for Kundens direkte eller indirekte tab i anledning af datatab, systemnedbrud, uvedkommendes adgang på hjemmesiden eller anden form for manglende levering af bestilte ydelser hos Medie Forvaltning.
8. Fortrydelsesret:
Medie Forvaltnings produkter/ydelser leveres specialtilpasset til Kunden, derfor gælder almindelig fortrydelsesret ikke ifølge forbrugeraftalelovens kapitel 4 §12 (fortrydelsesret ved fjernsalg).
9. Aftalens ophør:
Hver af Parterne kan opsige Aftalen med et varsel på 30 dage, medmindre der er aftalt en periode, hvor Medie Forvaltning leverer sine ydelser. Opsigelse fritager ikke Kunden for betalinger, som på opsigelsesdagen er betalingspligtige.
Såfremt Kunden kommer under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, anses det for væsentlig misligholdelse af Aftalen fra Kundens side, og Medie Forvaltning er berettiget til at ophæve Aftalen.
Ved ophævelse af Aftalen grundet en Parts væsentlige misligholdelse er den anden Part berettiget til erstatning efter dansk rets almindelige regler ud over den i punkt 6 anførte dagbod, der ikke skal anses for at være erstatning.
10. Tvister:
Medie Forvaltning og Kunden har pligt til at forsøge at løse eventuelle tvister i mindelighed. Kan Parterne ikke løse tvisten i mindelighed, skal enhver retssag anlægges ved Retten i Odense.
11. Oplysninger om Medie Forvaltning:
Byens Kiosk ApS
Adam Seir Andersen
Nyborgvej 50
5000 Odense C
Cvr.: 46 02 16 06
12. Bankforbindelse:
Byens Kiosk ApS
Bank: Nordea Bank A/S
Grønjordsvej 10
2300 Kbh S, Danmark
Reg. nr.: 2010
Konto nr.: 9045 6540 68
IBAN-nr.: DK 29 2000 9045 6540 68
BIC/Swift: NDEADKKK
Sidst opdateret: Maj 2026.